På tur til fiskesøen
På tur til fiskesøen
Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Trine F.A . Jensen og er årgang 1975. Jeg startede op som dagplejer i 2009.  Jeg bor på Hvilestedvej 2 i Ejstrup, som ligger lidt uden for Kolding mod Lunderskov. Jeg er gift med Tommy, og sammen har vi 3 piger Nanna fra 2001, Maja fra 2003 og Ida fra 2005. Vores hjem er røgfrit, og vi har ingen dyr inde, men i haven bor der kaniner.

I min fritid er jeg instruktør i Harte gymnastik og idræts forening for de små og store børnehave børn. Det er noget, der har givet mig rigtig meget - for hvem kan få nok af de små børns smil. Jeg bruger også meget af min fritid på at være kreativ, jeg strikker, hækler, syr, klipper og klistrer og det smitter også af i mit arbejde med børnene. Jeg vægter udelivet højt og går gerne ud i alt sags vejr, under hensynstagen til det enkelte barns trivsel.

Der er plads til forskellighed, og børnene bliver mødt og set der hvor de er i deres udvikling.

Jeg vægter en god og åben kommunikation med jer forældre, og glæder mig til at møde jeres barn her i min dagpleje.

 

 

 

Åbne og lukketider se MitKolding

Lukkedage

Grundlovsdag, den 5. juni

24. december