Puste mælkebøtter
Puste mælkebøtter
Velkommen til min dagpleje

Jeg er født i 1978 og jeg har selv fire børn. Marcus fra 2001, Lucas fra 2003, Elias fra 2006 og Clara fra 2009. Jeg er uddannet Social og sundhedshjælper, I 2010 startede jeg som dagplejer, hvilket er en daglig kilde til stor glæde. Udover at vi er en stor og aktiv familie så rummer vi også en hund, en kat, kaninen Pjuske, som er ude i haven, og så har vi høns i baghaven. Jeg elsker samværet med og mellem dyr og børn, og bruger det aktivt i mit arbejde med børnene, selvfølgelig med stor respekt for begge parters mætningsgrad. Jeg er Blå Spejderleder for 0. – 3. klassesbørn hvor jeg også arbejder med learning by doing. 

Dagplejen tilgodeser det lille barns behov for en tryg lille enhed, med rummelighed, kærlighed, nærvær, genkendelighed og udvikling i barnets tempo med faglig velfunderet støtte. Jeg håber at mit hjem og familie kan blive den bedst mulige erstatning for jer som forældre, mens I er på arbejde.

Jeg værdsætter et godt og positivt forældresamarbejde, og jeg glæder mig til at møde jer og jeres barn.

Velkommen i min dagpleje.

 

Åbne og lukketider se MitKolding

Lukkedage 
Grundlovsdag, den 5. juni
24. december