Sanse oplevelse
Velkommen til min dagpleje

Jeg hedder Jytte Westergaard og er fra 1958. Jeg blev ansat som dagplejer i 1985. Jeg er gift med Peter. Sammen har vi to voksne drenge, Ole og Jacob. De er begge fløjet fra reden, men både dem og vores svigerdøtre kommer ofte i vores hjem. 

Derudover er jeg Bedste til Malthe (2006), Lennart (2008), Liza (2010) samt Dicte (2018). 

Vi driver landbrug ved siden af vores job, men har ikke produktions dyr.

Den ene ende af huset er indrettet til dagpleje, men ind imellem færdes vi også i resten af huset.

Vi har en hund samt et par katte og geder.

Hunden og kattene er hovedsageligt i den private del af haven og huset, men de kommer enkelte gange på besøg.

En del af min fritid er jeg aktiv i Christiansfeld civile hundeførerforening.

Resten af tiden bruges i hjemmet og sammen med familien.

Jeg prioriter:

  • At give børnene en tryg og forudsigelig hverdag
  • At børnene får udfordringer svarende til deres udvikling
  • At børnene kommer udendørs hver dag
  • At børnene får lov at opleve naturen og være nysgerrige i den, hvilket også vil sige, de bliver beskidte, når de er i dagpleje her ved mig
  • At børnene lærer at omgås dyr
  • At vores hverdag ligner en families med almindelige gøremål (indkøb, madlavning, borddækning, oprydning osv.)
  • At vi voksne, forældre og dagplejer, har en god kommunikation og dialog.

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres barn.

Velkommen i min dagpleje.

 

Åbne og lukketider se MitKolding

Lukkedage 
Grundlovsdag, den 5. juni
24. december