Velkommen til min dagpleje
 

Jeg har været dagplejer siden år 2002, hvor jeg skiftede erhverv fra klinikassistent. Jeg holder utroligt meget af mit job og ser frem til at modtage "mine" børn hver eneste dag.

Jeg er en god årgang 66, er gift med Michael fra 70, og sammen har vi to dejlige piger, henholdsvis Camilla fra 95 og Louise fra 00.

Vores hjem er røg- og dyrefrit.

Dagplejebørnene har været og er en stor del af vores familie liv gennem min tid som dagplejer, og vi nyder alle sammen denne tilværelse, den glæde, inspiration og ikke mindst de mange sjove og kærlige øjeblikke, vi oplever.

Jeg sætter en stor ære i at skabe nogle trygge, kærlige og lærerige rammer, hvor det enkelte barn kan udvikle sig individuelt, så barnet bliver social og motorisk stærk, for i sidste ende at være helt parat til at påbegynde det næste kapitel i barnets spændende liv, nemlig børnehaven.

Jeg vægter god og åben kommunikation med  jer forældre og jeg glæder mig til at byde jer velkommen i dagplejen.

 Åbne og lukketider se MitKolding

Lukkedage 
Grundlovsdag, den 5. juni
24. december